Almindelige Salgs- og Leveringsbetingelser:
Bergstrøm Plastteknik ApS - CVR-nr. DK 32095372
1. Generelle bestemmelser
Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder i alle tilfælde
for kunde/leverandørforholdet med Bergstrøm Plastteknik ApS,
medmindre der foreligger en af Bergstrøm Plastteknik ApS affattet
anden skriftlig aftale vedrørende en eller flere af nedenstående
salgs- og leveringsbetingelser.
De nedenfor anførte salgs- og leveringsbetingelser går uanset
eventuelle af køber anførte købsbetingelser forud for sådanne,
medmindre Bergstrøm Plastteknik ApS skriftligt har accepteret
sådanne.
2. Kataloger, brochurer, salgsmateriale m.v.
De i Bergstrøm Plastteknik ApS´ brochurer, salgsmateriale
eller lignende anførte illustrationer, angivelser af mål, vægte,
ydelser eller lignende er uden forbindende for Bergstrøm
Plastteknik ApS, der forbeholder sig ret til ændringer i udførelsen
eller salg af produkter uden forudgående varsel til køber. Ingen af
de af Bergstrøm Plastteknik ApS udleverede salgsspecifikationer,
det være sig kataloger, tilbud, ordrebekræftelser eller lignende må
uden Bergstrøm Plastteknik ApS´ samtykke kopieres og/eller anvendes
overfor trediemand.
3. Tilbud
Alle afgivne tilbud skal forstås som fritblivende og er -
hvis ikke andet er angivet - gældende i 8 dage fra tilbudsdatoen.
Endvidere er mellemsalg af tilbudte varer altid forbeholdt, også
selvom dette ikke udtrykkeligt er anført i tilbuddet.
4. Ordrer
Direkte indsendte ordrer eller ordrer optaget gennem
Bergstrøm Plastteknik ApS repræsentanter, ændringer eller
udvidelser af ordrer er gældende, når de er skriftligt bekræftet af
Bergstrøm Plastteknik ApS eller bekræftet pr. telefon. Ordrer under
500 DKK kan pålægges et ekspeditionsgebyr på 75 DKK.
5. Forbehold for levering
Alle ordrebekræftelser er afgivet med forbehold af force
majeure, såsom strejke, lock-out, ildebrand, krig, borgerlige
uroligheder, import- eller eksportrestriktioner,
transporthindringer m.v. samt med forbehold af uforudsete
driftsforstyrrelser eller udeblevne eller forsinkede leverancer fra
underleverandører. Såfremt ordrer ikke kan opfyldes af sådanne
årsager, er Bergstrøm Plastteknik ApS fri for ansvar. Dette gælder
uanset om det er muligt at fremskaffe en tilsvarende vare fra andre
leverandører end den leverandør, der normalt skulle foretage
leverancen af de tilbudte eller ordrebekræftede varer.
6. Leveringstider
De opgivne leveringstider regnes fra modtagelsen af de
fulde og endelige instruktioner, og er så nøjagtige som muligt.
Bergstrøm Plastteknik ApS påtager sig intet ansvar for direkte
eller indirekte tab i anledning af overskridelse af
leveringstiderne, og en overskridelse berettiger heller ikke køber
til at annullere ordren, medmindre der er tale om væsentlig
forsinkelse. Bergstrøm Plastteknik ApS forbeholder sig ret til at
foretage delleveringer, medmindre andet er aftalt.
7. Fragtomkostninger, forsendelsesrisiko,
ekspeditionsgebyr
Fragtomkostninger afholdes af køber, medmindre andet er
aftalt. Ved leverancer over en vis beløbsstørrelse leveres
fragtfrit. Forsendelse sker for købers risiko, også i tilfælde af
fragtfri levering.
8. Priser
Hvor andet ikke er aftalt, er de opgivne priser gældende
listepriser på tidspunktet for afgivelsen af ordrebekræftelsen.
Bergstrøm Plastteknik ApS forbeholder sig ret til at regulere
priserne uden forudgående varsel. Overskrider en prisstigning 10%
af den i ordrebekræftelsen opgivne pris - og prisstigningen ikke
skyldes ændringer i valutakurser - kan køber dog vælge at annullere
ordren. Alle priser er excl. moms og afgifter.
9. Ejendomsforbehold
Ejendomsretten til det købte overgår først til køberen,
når hele den aftalte købesum er betalt.
10. Betaling, renter og rykkergebyr
Betalingsbetingelserne er som anført i tilbud,
ordrebekræftelse eller faktura. Sker betaling ikke til forfaldstid,
debiteres 2% rente pr. påbegyndt måned efter forfaldsdato. Evt.
kontantrabat beregnes af fakturabeløbet excl. moms, afgifter,
emballage og fragt. Ved udsendelse af betalingspåmindelse debiteres
et rykkergebyr.
11. Annullering, udskydelse og returnering
Annullering og udskydelse af levering af ordrer kan kun
ske efter forudgående aftale og mod debitering af Bergstrøm
Plastteknik ApS´ omkostninger. Lagervarer tages kun retur i ubrugt
i ubrudt original emballage og kun efter forudgående skriftlig
aftale og mod debitering af et gebyr på 20% af varens vejledende
salgspris. Returnering sker for købers regning og risiko. Specielt
tilpassede produkter eller specielt fremskaffede varer tages ikke
retur.
12. Produktansvar
Bergstrøm Plastteknik ApS er kun ansvarlig for
personskade, hvis det bevises, at skaden skyldes fejl eller
forsømmelse begået af Bergstrøm Plastteknik ApS. Bortset fra grov
uagtsomhed er Bergstrøm Plastteknik ApS ikke ansvarlig for skade på
fast ejendom eller løsøre, som indtræder, medens leverancen er i
køberens besiddelse. På samme vilkår er Bergstrøm Plastteknik ApS
ej heller ansvarlig for skade på og fra produkter, der er
fremstillet af køberen eller på og fra produkter, hvori disse
indgår.
Bergstrøm Plastteknik ApS er ikke ansvarlig for driftstab, tabt
arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab.
I den udstrækning, Bergstrøm Plastteknik ApS måtte blive pålagt
produktansvar overfor trediemand, er køberen forpligtet til at
holde Bergstrøm Plastteknik ApS skadesløs i samme omfang, som
Bergstrøm Plastteknik ApS´ ansvar er begrænset i henhold til
foranstående.
13. Mangler og reklamationer
Mangler, der skyldes fejl begået af Bergstrøm Plastteknik
ApS, giver køber ret til at kræve omlevering eller ved mindre
væsentlige mangler ret til forholdsmæssigt afslag i købesummen. I
tilfælde af omlevering af varer er leveringen heraf underkastet de
samme leveringsbetingelser og forbehold, som var gældende for den
oprindelige leverance. Kun hvis omlevering ikke kan ske, har køber
ret til at kræve erstatning. Erstatningen kan dog aldrig overstige
de mangelfulde varers fakturapris. Ud over ovennævnte påtager
Bergstrøm Plastteknik ApS sig intet ansvar for direkte eller
indirekte skade eller tab i anledning af mangler. Reklamation skal
altid ske straks, skriftligt, efter at manglerne er opdaget eller
burde være opdaget. Overskrides denne frist, fortaber køberen
enhver ret til at gøre mangelindsigelse gældende. Bergstrøm
Plastteknik ApS påtager sig i intet tilfælde noget videregående
ansvar for solgte varer end det ansvar, selskabet kan gøre gældende
over for den pågældende leverandør eller fabrikant af den
pågældende vare.
14. Værneting:
I tilfælde af uoverensstemmelse mellem parterne skal
tvisten afgøres efter dansk ret af Retten i Glostrup eller Østre
Landsret, afhængig af salgsgenstandens værdi.




