Udskriv siden Del

Buckleys lækagesøgningsapparater

Lækagesøgningsapparater eller hulsøgningsapparater, vi kan kalde dem det vi vil, men uanset hvad vi kalder dem, så har de det formål, at finde huller i tagdækninger af tagpap eller tagfolie. Men de kan også anvendes til kontrol af RADON-spærrer, badeværelsesmembraner, geomembraner, svømmebassinfolier, i princippet alle steder hvor der er en ikke ledende membran udlagt på et underlag med elektrisk ledende egenskaber.

Man skelner mellem lækagesøgningsapparter til tørre overflader, og apparater til våde/fugtige overflader.
BUCKLEYS som vi er distributører for, er vel verdens førende udvikler indenfor netop denne type af apparater. Kendskabet til apparaterne herhjemme, er relativt begrænset, men ikke desto mindre, yderst velegnede for både tagdækningsvirksomheder, ingeniører, arkitekter og virksomheder, der enten drifter bygninger eller virksomheder med egen bygningsdrift afdeling.

Lækagesøgning på flade tage:
Fælles for begge systemer/apparater er, at der på flade tage skal være konstateret en lækage i bygningen, som forudsætning for at de virker. Desuden skal tagkonstruktionen være bygget helt traditionelt, med en tagdækning af enten tagpap eller tagfolie udlagt på mineraluld/polystyren med en bærende konstruktion af betondæk eller ståltrapez plader.

Se mere om PD130R
Se mere om WR1